Soeg


sidevaerktoejer


Presse
FSR - danske revisorer > Presse > Pressemeddelelser > FRR har sorte tal på medarbejderkontoen


FRR har sorte tal på medarbejderkontoen

Medarbejderne har talt, og regnskabet er gjort op. Foreningen Registrerede Revisorer FRR kan bryste sig af at være blandt Danmarks ti bedste mindre arbejdspladser i 2009.

FRR vil benytte kåringen som løftestang til at øge fokus på medarbejdertilfredshed og motivation. Bag udnævnelsen står det amerikanske institut Great Place to Work.

Brancheorganisationen Foreningen Registrerede Revisorer FRR har med en 10.-plads i kåringen af Danmarks bedste mindre arbejdspladser sat de små erhvervsorganisationer på landskortet og viser, at det betaler sig at arbejde med ledelse, HR og organisation.

’Vores ledelsesfilosofi har altid været, at motiverede medarbejdere giver tilfredse kunder, som herefter giver god bundlinje. For en brancheorganisation oversætter vi dette til, at motiverede medarbejdere giver tilfredse medlemmer, som herefter giver et godt økonomisk råderum til at levere effektiv og værdifuld medlemsservice’, udtaler administrerende direktør Preben Rasmussen Høj, Foreningen Registrerede Revisorer og fortsætter:

’Vi har netop iværksat et omdømmeprojekt, hvor vi blandt andet støtter vores 550 medlemsvirksomheder i at gøre revisionskontorerne rundt i landet til endnu mere attraktive arbejdspladser. Med kåringen her viser vi vejen og tager selv den medicin, som vi mener, er den rette’.'

Det er første gang, at FRR deltager i kåringen af Danmarks Bedste Arbejdspladser, og den fine placering skal bruges som løftestang til at øge fokus på medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde. Med den nylige ansættelse af en sekretariatschef vil FRR arbejde endnu mere målrettet med organisationsudvikling, og med konceptet bag medarbejdertilfredshedsundersøgelsen har FRR nu et konkret redskab at arbejde ud fra og videre med.

Kortlægningen af Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser 2009 er gennemført af Great Place to Work® Institute Danmark i perioden januar til september 2009. Ifølge Great Place to Work®-modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor du har tillid til de mennesker, du arbejder for, er stolt af det arbejde, du udfører og føler fællesskab med dine kolleger.

For yderligere information kontakt venligst

Adm. direktør i FRR Kommunikationschef i FRR
Preben Rasmussen Høj Jan Wie
Telefon: 3634 4420

Mobiltelefon: 4137 2230

  

Sidst opdateret: 20-11-2009

FSR - danske revisorer·Åmarksvej 1·Hvidovre·Tel. +45 3634 4422·Fax +45 3634 4444·Email: Kontakt Dansk Revisorforening