Efteruddannelse: Få specialviden om dine funktioner, roller og opgaver som revisor
Revisionsteori og praksis – revisors funktioner, roller og opgaver er det første i rækken af de i alt fem separate uddannelsesmoduler på masterniveau, som
Certificeret Uddannelse byder på.
Hvilke forventninger stiller det til dig at være offentlighedens tillidsrepræsentant og samtidig den lille og mellemstore virksomheds rådgiver? Over fire uddannelsesdage lærer du bl.a. at håndtere de udfordringer, der ligger i at varetage disse funktioner. Derudover får du et indblik i de risici og nye markedsmuligheder denne dobbeltfunktion indebærer. Uddannelsen er bygget op omkring temaerne revisors funktioner, revisorregulering, revisoransvar, revisoretik og revisors omdømme, kvalitet i revisors ydelser og effektivitet i revisors ydelser.
Uddannelsen foregår den. 29. og 30. september 2009 samt den 22. og 23. oktober 2009 på Scandic Jacob Gade i Vejle.
Tilmeld dig senest den 25. august 2009 via RevisorAkademis kursusoversigt.