Pas på kapitalnedsættelser og tilbagesalg!

Fra den 13. december 2006 skal kapitalnedsættelser og tilbagesalg behandles som salg af aktier og ikke som udbytte.

Kapitalnedsættelser og tilbagesalg – gamle regler
Efter de gamle regler skulle provenu ved kapitalnedsættelse og tilbagesalg til udstedende selskab altid betragtes og beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A og § 16 B.

Det betød, at provenu ved kapitalnedsættelse og tilbagesalg til udstedende selskab altid var skattefrit, når modtager var moderselskab – altså hvor ejerandel i datterselskab er på mindst 20 pct. (i 2007 er grænsen 15 pct.)

Skattefrihed for udbytter blev i visse tilfælde udnyttet til at omgå treårsreglen, som gælder ved selskabers salg af aktier.

I Finnwill-dommen fra 2006 godkendte Højesteret den såkaldte ”elevatormodel” og blåstemplede dermed en oplagt omgåelse af treårsreglen, som går ud på, at man i stedet for at sælge aktier ejet under tre år foretager et tilbagesalg til udstedende selskab og derved konverterer skattepligtig avance til skattefrit udbytte, samtidig med at investor nytegner en mindre kapital i selskabet.

Højesterets dom kan tages som udtryk for, at SKAT ikke kan omkvalificere et udbytte til salg af aktier, når alle formalia er overholdt, medmindre der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder.

Nye regler – stop for elevatormodel
Folketinget satte med vedtagelsen af L 110 B i april 2007 en definitiv stopper for elevatormodellen ved en tilføjelse til ligningslovens § 16 A og § 16 B.

Efter de nye regler, som gælder tilbagesalg mv. den 13. december 2006 og senere, betragter man altid tilbagesalg og kapitalnedsættelse som salg af aktier og ikke som udbytte, hvis modtageren er et moderselskab, der kan modtage skattefrit udbytte.

Det betyder, at tilbagesalg og kapitalnedsættelse skal beskattes som almindeligt salg af aktier og dermed er skattepligtigt, hvis aktierne er ejet under tre år.

Køberetter
Man må forvente, at de strammere regler vil medføre, at rådgivere i højere grad anbefaler køberetter, hvis man ikke kan vente tre år med at sælge aktier i datterselskabet.

En ensidig køberet betragtes som hovedregel ikke som et endeligt og bindende salg.

Proceduren er typisk, at investor tegner en mindre kapital i targetselskabet, og at man herefter opretter en aktionæroverenskomst, hvor investor indrømmes en køberet, der låser kursen fast, og som først kan udnyttes, når sælgerselskabet har ejet aktierne i mindst tre år.

Køberetten kan efter omstændighederne blive anfægtet af SKAT, hvis den ikke er ensidig. Køberetten må altså ikke suppleres med en salgsret, da der så vil blive tale om en gensidigt forpligtende aftale.

Se Nyhedsarkiv om skat.