SKAT vil stoppe uautoriserede angivelser
SKAT modtager stigende mængde angivelser i brevform eller på mail. Det kalder vi uautoriserede angivelser. Disse angivelser er som oftest meget mangelfulde, hvilket medfører større risiko for fejlindberetning og længere behandlingstid.
Angivelser skal ifølge reglerne angives elektronisk på
www.skat.dk eller på blanketter/girokort udstedt af SKAT.
SKAT har de sidste par år gjort en masse for at gøre det nemt at indberette angivelser elektronisk. Vore systemer bliver hele tiden udbygget med flere TastSelv løsninger, og såvel sikkerheden som brugervenligheden er i top. På www.skat.dk kan du se TastSelv – Erhverv samt de pjecer der hører til.
Hvad gør vi for at komme uautoriserede angivelser til livs?
Fra 1. januar 2008 vil SKAT – når vi modtager uautoriserede angivelser - sende et brev til afsenderen, hvad enten det er virksomheden selv eller dennes revisor, der indsendte angivelsen. I dette brev informeres om, at vi behandler angivelsen denne gang, men at SKAT fra 1. april 2008 ikke længere vil acceptere denne form for angivelse. Herefter vil vi kun acceptere angivelser indsendt elektronisk via TastSelv eller på girokort udsendt af SKAT.
Det gælder for alle angivelser vedrørende:
Denne specielle indsats vil medføre, at kvaliteten på angivelsesområdet højnes betydeligt, så fejlindberetning, fejlfortolkning og behandlingstiden mindskes. Det vil kunden opleve i form af, bedre service og hurtigere sagsbehandlingstid.
Hvad kan du gøre?
Hvis du er i tvivl om, hvordan du kan angive din moms, lønsum eller A-skat korrekt, så kontakt os. Vi kan i telefonen hjælpe dig med at blive koblet på TastSelv, så du slipper for al besværet med papir. Vi kan også sende dig de rigtige girokort, hvis ikke du har adgang til en pc.
Kontakt SKAT på telefon 72 22 18 18 eller på
www.skat.dk/kontakt.
SKAT glæder sig til at kunne yde en endnu bedre service overfor erhvervslivet og rådgiverne på dette område.
Med venlig hilsen
SKAT
Sidst opdateret: , 26-11-2007