Skattefri spaltning uden tilladelse
Fortolkning af ordet "selskabsdeltager" i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. pkt.
Af fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt., fremgår, at det er afgørende, om en eller flere af anpartshaverne i det indskydende selskab har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år. Hvis det er tilfældet, kan reglerne om skattefri spaltning ikke benyttes.
Skatterådet fandt, at der hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne er hjemmel til at indfortolke et krav om, at den pågældende anpartshaver skal have ejet samtlige sine anparter i selskabet i mindst 3 år. Det kan alene kræves, at den pågældnede anpartshaver har været selskabsdeltager i mindst 3 år.
Læs SKM2007.818.SR.
Sidst opdateret: 17-12-2007